FOAs administration i centrum af København har fået installeret nyt økonomisystem, der centraliserer data for fagforbundets 63 lokalafdelinger. Det nye system har over 140 brugere og administrerer data for over 200.000 medlemmer. Resultatet er, at en stor mængde arbejdsprocesser i fremtiden er automatiseret.
GBS (Global Business Solutions) blev valgt som IT-partner til at løse opgaven foran flere af de største konsulenthuse i Danmark. IT-projektleder Benny Berg fra FOA be-skriver projektet:
” Det var FOAs mål at reducere administrationens manuelle processer og samtidig skabe bedre overblik over husets opgaver som for eksempel vores udregning af medlems-fordelinger. Vi begyndte foranalysen i samarbejde med GBS foråret 2005 og første januar 2006 var hele systemet oppe at køre med succes. Vi er rigtig tilfredse med, at både projektets deadline på seks måneder og det fastsatte budget blev overholdt,” konstaterer Benny Berg.
Administrerende direktør for GBS, Claus Olsen udtaler:
”Under projektet var GBS’ vigtigste opgave dels at klarlægge og strukturere fagforbun-dets processer og dels at rådgive FOA om de forbedringer, som implementeringen af Axapta kunne give. Samarbejdet tog afsæt i en række møder mellem begge parter, hvor særlige behov, krav og forventninger blev defineret og afstemt. GBS afsætter be-vidst meget tid på de indledende trin i projektet, fordi det er vores erfaring, at det betaler sig på længere sigt. God projektstyring har bidraget til at overholde budget og frister. I dag har systemet været oppe at køre i over to måneder, og vi har kun fået gode tilba-gemeldinger fra brugerne,” siger Claus Olsen.
Med lanceringen er FOA nu overgået fra en decentral til en central løsning, og forventningerne er, at investeringen på sigt vil give økonomiske lettelser af FOA centrale administration, hvilket i sidste ende vil komme medlemmerne til gode.
Læs historien i Microsoft kundemagasin
Læs i Microsoft Danmarks faglige kundemagasin MOMENTUM, hvordan GBS har implementeret nyt økonomisystem til FOAs hovedadministration indenfor tidsrammer og budget.
Download pdf
Fakta om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 207.000 medlemmer fordelt på 63 afdelin-ger. Størstedelen er kommunalt/amtskommunalt ansatte. Fælles for alle FOAs medlemmer er, at de leverer offentlig service indenfor områder som børneinstitutioner, hospitaler, ambulanceser-vice, plejehjem, transport, rengøring og kantiner.
http://www.foa.dk