
GBS søger en erfaren Dynamics NAV forretningskonsulent med erfaring som udvikler. I dagligdagen skal du selvstændigt varetage en række kunder og opgaver på Sjælland primært i hovedstadsområdet. Vi kan tilbyde dig en afvekslende og spændende hverdag med kundeopgaver indenfor Transport, logistik og handel. I NAV-afdelingen får du desuden en række dygtige og erfarne kolleger at sparre med.
Dine arbejdsopgaver
Som Forretningskonsulent og udvikler i GBS skal du selvstændigt kunne varetage den samlede kundeproces:
- Pre-sale
- Analyse
- Leverance
- Support
Det betyder at du har indgående erfaring med at deltage i pre-sale (udarbejde og estimere tilbud), analysere (strategisk rådgive kunder om optimering af forretningsprocesser, gennemføre en foranalyse, udarbejde kravspecifikation, deltage i opsætning af moduler), leverance (deltage i leverance og test, opsætte og udvikle kravspecifik funktionalitet og dokumentation inden for fastsatte rammer, gennemføre fejlrettelse, sørge for uddannelse af slutbrugere, deltage i overtagelsesprøve) og løbende driftssupport til kunder.
Dine kvalifikationer
- Solidt kendskab til Dynamics-NAV
- God forretningsmæssig erfaring
- Minimum 2 års erfaring med NAV som konsulent, Controller, Økonomimedarbejder eller lign.
- Evne til at omsætte kundens krav til løsninger
- Karaktertræk som udadvendt, tillidsvækkende og troværdig
- Kvalitetsbevidst og gerne med en god portion humor
Du er selvstændig og god til at samarbejde på alle niveauer både med kunder, kolleger og samarbejdspartnere. Du er ambitiøs og interesseret i at tilegne dig viden, og du har lyst til at arbejde med den nyeste teknologi. Du har pionerånd, holder ord og du forstår at administrere stor frihed under ansvar.
GBS er Microsoft guldpartner, der i år har fejret 10 års jubilæum i branchen. Vi er desuden for 3. år i træk blev kåret som Gazelle-virksomhed.
Løn
Vi tilbyder en løn, der modsvarer dine kvalifikationer, pension, og en attraktiv medarbejderpakke.
Kontakt og ansøgning.
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Bastian Bajon på tlf. 26 88 27 46. Send din ansøgning til bba@gbs.dk senest d. 8. februar 2010.